Almindelige spørgsmål

Kan jeg stole på resultatet?

Ja, det kan du. Ved fader- og moderskabstests garanterer vi en sandsynlighed på mindst 99,99999% hvis begge forældre deltager. Hvis kun en af forældrene testes sammen med barnet, garanterer vi en sandsynlighed på 99,999%, hvilket er tilstrækkelig som bevis i retssager.
Den eneste undtagelse fra garantien er i de tilfælde hvor en biologisk fader er nært beslægtet med testpersonen. Hvis det f.eks er en bror, fader eller søn til testpersonen eller hvis der forekommer en mutation hos barnet. Mutationer er ikke unormale, selvom de er sjældne men de kan give anledning til at sandsynlighedsprocenten ikke kan garanteres og vil kommenteres i rapporten.  
Hvis det viser sig at testpersonen ikke er fader eller moder til et testet barn, viser resultatet altid en sandsynlighed på 0%.
Oftest har vores resultater en større sandsynlighedsgrad end de minimumsgrænser vi garanterer. Resultatet bliver altså som regel bedre end 99,999999% også selv om moderen ikke deltager.

Bemærk venligst at vores laboratorium DDC garanterer en 100% sandsynlighed af analyseresultatet, eftersom der foretages dobbelt analyse af testmaterialet. Du kan altså have fuld tillid til at resultatet er rigtigt.

Er andre familietests ligeså sikre?

Et barn får alle sine gener fra forældrerne, så man ved at et barns DNA-profil findes hos forældrerne, halvdelen fra faderen og halvdelen fra moderen. Men ved en søskendetest uden forældrernes medvirkende har man ikke denne viden og det kan ske at to søskende har helt forskellige DNA-profiler, hvilket teoretisk set kan tolkes som om de ikke er i familie med hinanden. Men den risiko er så lille, at det måske aldrig nogensinde er sket i menneskets historie og den er derfor ubetydelig. Men eksemplet illustrerer dilemmaet med søskendetests.
Vi anbefaler derfor at inddrage en eller flere kendte forældre i en søskendetest, i særdeleshed hvis det er halvsøskende der skal testes. Hvis forældrerne ikke kan testes, anbefaler vi at lade så mange søskende som muligt, teste. Det kan være søskende 3 eller 4, der deler den samme unikke DNA-profil som den der egentlig skal testes og derved kan give et sikrere svar om familieskabet. Hvis det er to brødre der skal testes anbefaler vi et Y-STR DNA-test i stedet.

Skal moderen deltage i en faderskabstest?

Nej, eftersom vi ikke behøver begge forældres DNA er det nok at faderen testes sammen med barnet. Resultatet viser dog større sandsynlighed hvis begge forældre medvirker.

Kan man tage en DNA-prøve i hemmelighed?

Ja, det kan man. Vi analyserer en mængde forskellig materiale. Visse er bedre end andre. Læs om hvilke der er bedst under siden "Alternativ prøve", men vær opmærksom på at materialet i en alternativ DNA-prøve, som f eks tandbørster, tandstikkere, lommetørklæder og plastre ikke altid er mulig at analysere. Det kan skyldes at der ikke er noget DNA i materialet eller at det er ødelagt af forkert opbevaring. Læs også næste spørgsmål om opbevaring.

Hvordan opbevarer jeg en alternativ DNA-prøve?

Først og fremmest skal en alternativ DNA prøve håndteres varsomt. Rør ikke ved de dele der indeholder DNA. Brug rene plastikhandsker eller træk rene plastposer over hænderne når du håndterer prøverne. Hvis en prøve er fugtig, f eks et brugt lommetørklæde, skal det lufttørres i mindst 1 time eller til det er helt tørt. Læg det derefter i den testkuvert der følger med i testkittet eller i en ren papirkuvert eller papirpose. Opbevares tørt og i stuetemperatur. En DNA prøve må aldrig udsættes for varme, sollys eller fugt. Opbevar aldrig en DNA prøve i plastposer eller anden plast emballage.

Hvordan får jeg resultatet?

Resultatet sendes med email til den email adresse der er opgivet på prøveformularet. Hvis du i stedet for email vil have resultatet pr telefon er dette også muligt. Så skal du blot opgive telefon nummer øverst i formularet.

Skal alle prøver tages samtidig?

Nej, men vær opmærksom på att opbevare testmaterialet tørt og i stuetemperatur i de særlige testkuverter som følger med testkittet. De prøver der er taget, bør sendes til os så snart som muligt. Opbevar aldrig DNA prøver i plast, da det derved nemt angribes af mug.

Kan spædbørn testes?

Ja, testen er helt smertefri. Du skraber indersiden af kinderne i ca 30 sek. pr prøvepind.

Kan faderskab bestemmes mellem enæggede tvillinger?

Ja, men det er tidskrævende og fremfor alt dyrt. Enæggede tvillinger kommer fra det samme æg og har derfor identisk DNA-profil.

Har testen juridisk gyldighed?

Nej, en test som du selv tager kan ikke bruges i en retssag. Vores test er ligeså sikker som en juridisk gyldig test, men da den ikke er taget af uvildige personer og under de i gældende land påkrævede omstændigheder, har den ikke juridisk gyldighed. Derimod kan vores testresultat påvise at der foreligger dokumentation for evt. udredning af familie og slægtskaber.

Kan jeg bruge en almindelig vatpind?

Ja, det kan du, men vi anbefaler at du bruger vores prøvepinde da almindelige vatpinde indeholder DNA. Vores prøvepinde er fremstillet af et DNA frit syntetisk materiale og vil derfor kun påvise DNA fra testpersonen. Hvis du alligevel vælger at bruge almindelige vatpinde skal du anvende 6 pr person. Skrab indersiden af kinderne i ca 30 sek. og lad pindene lufttørre i mindst 50 min. Læg dem derefter i en ren papirkuvert.

Hvornår får jeg svar?

Svaret på faderskabs-, moderskabs og søskendetest vil normalt være dig i hænde indenfor 11 hverdage. Tests med alternativ DNA-prøver tager lidt længere tid, ligesom alle øvrige tests. Hvis du vil have resultatet hurtigere kan du vælge ekspreslevering mod et gebyr på 220 DKK.

Hvordan kan i være så billige?

Vi har eksisteret i Danmark siden 2005 og vi har satset på effektiv organisation og lave priser. Da vi startede halverede vi priserne på DNA-tests. Trods at vi stadig er billigst tilbyder vi, takket være vor dobbeltest, markedets sikreste DNA-analyser hvilket er grunden til at vi er blevet den største internetleverandør af DNA-tests i Skandinavien.

Behøves begge forældres tilladelse?

Nej, testen er ikke ubehagelig, gør ikke ondt og afstedkommer ingen skade. Du BEHØVER derfor ikke at informere nogen om at du udfører testen, men vi anbefaler at begge forældre testes, da det giver det sikreste resultat.

Hvordan ser resultatet ud?

Analyserapporten er på engelsk, men du får et udførligt svar og letforståelig information på dansk. Du får også den procentuelle sandsynlighed for den efterspurgte relation. F eks at sandsynligheden for et faderskab er 99,99997 % eller at sandsynligheden for et søskendeskab er 96,95 %. Du får naturligvis også værdierne på de analyserede markører, hvilket kan være godt at have fremover - for dig og kommende generationer.

Jeg har et spørgsmål som ikke findes her.